Udlejning af Piledam

Udlejning af Piledam

Gå direkte til udlejnings formularen

Piledam er et gammelt husmandssted, som i 1946 blev købt af FDF og indrettet som lejrhytte. I 1950 købte 1. Frederiksberg trop fra Det Danske Spejderkorps huset, og i forbindelse med en sammenlægning af Tikkistammen, 5. Frederiksberg gruppe og 1. Frederiksberg gruppe i 1981, blev Tikkistammen (1. & 5. Frederiksberg) gruppe den nye ejer. Efter sammenlægningen af Tikkistammen og Søndermark Gruppe i 2005 er Piledam nu ejet af Søndermark.

 

Ejendommen er moderniseret over flere gange, senest i 1982-83 hvor huset med støtte fra Frederiksberg kommune er blevet moderniseret, og hvor specielt de sanitære installationer blev bragt i orden. I 2005 gennemgik køkkenet desuden en længe tiltrængt renovering og facaden blev sat i stand.

Piledam er beregnet til at blive brugt - men ikke misbrugt. Der er ved moderniseringen, ved valg af materialer, taget hensyn til at det er en spejderhytte, som skal kunne bruges. Vi har ikke fastsat snævre regler for hvad man må - og ikke må - det er op til den enkelte leder og bruger. 
  
Faste brugere:Mandag - fredag benyttes Piledam af en skovbørnehave fra Frederiksberg. Derfor udlejes Piledam kun i week-ends samt hverdage i skoleferierne (påske-, sommer-, efterårs- og juleferien). Piledam udlejes til spejder/friluftsaktiviteter og aktiviteter  for børn under voksen ledelsen. Hytten udlejes ikke til fester, rus-ture m.v.

Priser:

Alm. Weekend: 2.000,-

Sommerferien, en uge: 4.400,-

NB! Forlængede weekends, enkelte dage osv: Spørg administrator.

Forudbestilling: For spejdere 1 år og for alle andre 1/2 år. 

Praktiske oplysninger

Adresse
"Piledam" 
Hagerup Søvej 7 
Skenkelsø 
3650 Ølstykke 
Link til kort

Der er ikke telefon på Piledam.

Grundstørrelse: 20.500 m²

Skov & strand: Ikke i nærheden, men grunden er veltilplantet og der er en svømmehal i Ølstykke. Kort & Matrikelstyrelsen 4 cm kort: 1514 III SØ

Køkken
Køkkenet på Piledam er nyrenoveret (i 2005) og indeholder bl.a.:

  • el-komfur med ovn
  • gryder i alle forskellige størrelser
  • almindelig kaffemaskine
  • opvaskemaskine
  • køleskab med mindre fryseboks
  • diverse køkkenredskaber, termokander, thepotter mm.
  • service til ca. 25 personer og assorteret bestik
  • siddepladser til 15-20 personer
  • koldt & varmt vand

Vaske- og toiletfaciliteter
Der er 2 toiletter, 2 vaskerender samt 2 brusere. Varmt vand fra oliefyret kun i fyringsperioden. I tilknytning til baderummet er der en sauna med brændefyret saunaovn - brænde findes i brændeskuret.

Varmesystemet:
Piledam har centralvarme med oliefyr. Oliefyret er tændt i perioden 1. oktober til 30. april. I denne periode sørger varmeautomatiken for at huset holdes på grundvarme 10°C, når det er ubeboet, samt at der er varmt vand i baderummet. Der er pejs i opholdsstuen.

Sovemuligheder:
På loftet er der et lederrum med plads til ca. 4-6 ledere og en størrre sovesal med plads til ca. 20 børn.

Brænde - rafter:
Brænde til madbål findes i bunker rundt på grunden. Brænde til hytten og lejrbål findes i brændeskuret. Rafter findes i bægrænset mængde ved patruljelejrplads. Skal I bruge store mængder brænde eller rafter, må I aftale nærmere med administrator.

Lejrslagning:
Lejrslagning må finde sted på grunden i forbindelse med udlejning af hytten. Der er flere gode pladser.

Hvordan kommer vi derop?:
Offentlig transport fra København: S-toget til Ølstykke station. Herfra tager det ca. 35-40 minutter at gå til Piledam. Cykel fra København: den korteste vej er ad Frederikssundsvej, mens den pæne (og sikre for spejderne) er national cykelrute 2 over Farum.

Henvendelser vedrørende Piledam:
Administrator

Jesper Krogh jesper [dot] krogh [at] regionh [dot] dk

 Telefon: +45 26 15 37 53

Søndermark Gruppe:
Søndre Fasanvej 85 
2000 Frederiksberg 
Konto: 7681 - 1592898

Har du kommentarer til denne side, eller er interesseret i at leje Piledam så udfyld enten vores udlejnings formular eller send en mail til vores administrator nævnt herover.