Da vi pga. smitterisikoen ikke kan gennemføre vores traditionelle juletur for hele gruppen, har vi i stedet udtænkt et juleløbskoncept, der giver spejderne mulighed for samvær på tværs af grenene, men samtidig overholder alle forholdsreglerne, for at mindske risikoen for smittespredning. Praktisk information om afvikling, start/sluttidspunkt osv. følger, når vi har modtaget alle tilmeldingerne og har overblik over antallet af deltagere fra hver gren. Noget ligger dog allerede fast: 1. Det kommer til at foregå udendørs 2. Der bliver start og slut ved en specifik indgang til enten Frederiksberg Have eller Søndermarken 3. Der er taget hensyn til alle pt. kendte retningslinjer (og lidt ekstra) 4. Det bliver mega godt 😃
Startdato 28. nov 2020 09:00 - 15:00