For at træne til vores sommerlejr, har vi udvidet maj måneds lørdagsmøde og starter allerede fredag, hvor vi tager til Holte og prøver en overnatning i telt.
Mødetid og sted: Fredag d. 9. maj kl. 17.10, Kbh. Hovedbanegård ovenfor spor 3/4. Vi skal nå regionaltoget til Vedbæk station kl. 17.22!
Herfra tager vi bussen til 1. Holte gruppes spejdergrund, som vi har fået lov til at låne til vores lille lejrtur.
Lørdag d. 10. maj fra kl. 11.45 inviteres alle mikrospejdernes familier til at komme og spise frokost med os, forberedt og tilberedt af mikrospejderne.
Derefter tester vi vores færdigheder i orientering og kortlæsning i Søllerød Kirkeskov, der er direkte nabo til spejdergruppen.
Forældre er velkomne til selv at prøve kræfter med en "voksenbane" eller at følges med mikroen rundt på en mikrobane eller to.
Sluttid og sted: Havartigården i Holte senest kl. 15. Mikrospejderne tager enten hjem med egne forældre, får et lift med en anden mikros forældre eller tager bus og tog retur til Københavns Hovedbanegård sammen med en eller flere ledere.
Vi sigter mod at være retur på hovedbanegården kl. 16 (et par minutter før eller et par minutter efter, afhængigt af hvilken bus vi når i Holte).
Forældrehjælp: Vi får behov for forældrehjælp til at transportere vores grej retur til hytten og at hænge telte til tørre, hvis vi må pakke dem ned mens de er våde.